LÆS ARTIKLEN “Plantenavne med køn” i Grønt Miljø
Hvad har kvinder med plantenavne at gøre? Det har vores projektmedarbejder Frida Irving Søltoft skrevet om i en artikel til fagbladet Grønt Miljø.
Når man slår op i vores danske botaniske leksika, har vi i Danmark intet mindre end 33 planter og blomster, hvis navne er feminint konnoterede. Af maskulint konnoterede plantenavne har vi derimod kun 18.
Det opdagede Frida, da hun begyndte sin uddannelse i landskabsarkitektur. Hun besluttede sig for at undersøge fænomenet og opdagede, at plantenavne, som er feminint konnoterede, associerer til privatsfæren i modpolerne uskyld og utugt. For plantenavne med maskulin konnotation peger associationerne mod det offentlige liv, eksempelvis professioner, titler og regentnavne. Planterne med maskulint konnoterede plantenavne har ofte omfangsrige blomster eller store blade.
Da jeg begyndte på landskabsarkitektuddannelsen for tre år siden, var der et utal af plantenavne jeg skulle lære. Til min store undren var mange af plantenavnene feminint konnoterede og ofte højst ekstraordinære som f.eks. Black Pussy Willow. – citat fra artiklen
Det viser sig i Fridas undersøgelse, at planter, hvis kronblade åbner sig om natten, for eksempel ‘Nattens Dronning’, ofte har feminint konnoterede navne, som associerer til utugt. Her foreslår Frida, at man historisk har forbundet disse planter med prostitution.
I undersøgelsen blev det tydeligt at plantenavne ikke er ‘naturlige’, men er reminiscenser af historiske, folkloristiske og sociale strukturer. – citat fra artiklen
Frida peger også på ordet “skøge”, som optræder i en hel kategori af feminint konnoterede plantenavne: planter, som i kraft af deres udseende eller karakteristika modstrider det, der traditionelt er blevet opfattet som uskyldsrent eller rent i den danske flora og fauna. Her giver hun eksemplet Fugleklo-kællingetand fra “kællinge”-kategorien, der tæller fem øvrige planter. Navnet tilhører en smuk, gul blomst, som vokser vildt og ikke findes i den private have.
Vilde blomster har traditionelt ikke haft den samme opfattede jomfruelighed eller renhed, som blomsterne i den private have. Omvendt er navne som “frue”, “moder”, “søster” og “brud” oftest anvendt i forbindelse med urter og blomster fra den private have, der historisk har været anset for værende kvindens sociale (private) domæne.
Hvorfor er det vigtigt for Kvinder i dansk arkitektur 1925-75 at tale om køn og plantenavne?
Vi mener, at det er vigtigt, at vi som arkitekturhistorikere og forskere forholder os til kønsdebatten. Vores forskningsprojekt handler om at skrive en landskabsarkitekturhistorie, som ikke hæfter sig på køn men spreder sig på tværs af baggrunde, discipliner, fagligheder og køn.
____
Tak til redaktør Søren Holgersen for at dele Fridas forskning i bladet.
Besøg Grønt Miljøs hjemmeside her.
Recent Comments