OM OS

et tværfagligt arbejdsfællesskab.

Forskningsprojektet er forankret på Sektion for Landskabsarkitektur, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
Advisory Board

Team

Svava riesto

Svava riesto

Projektleder

svri@ign.ku.dk

Svava Riesto er optaget af, hvordan vi skriver historien om det 20. århundredes arkitektur og af alternative måder at bevare og omdanne efterkrigstidens byer og landskaber på i dag.

Svava er lektor ved Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Hun er kunsthistoriker fra Norges Arktiske Universitet Tromsø, Freie Universität Berlin og Københavns Universitet, hvorfra hun også har en ph.d.-grad i landskabsarkitektur. Svava har arbejdet flere år i landskabsarkitektonisk praksis og er engageret i udviklingen af inkluderende byrum og kulturarv.

Hun har publiceret flere artikler og bøger, senest Biography of an Industrial Landscape- Carlsberg’s urban spaces retold (Amsterdam University Press 2017) om kulturarvsforståelser i Carlsbergbyens udvikling. Bogen udvikler en ny historisk fortælling med opmærksomhed på bagsider, arbejderes vandrehistorier og økologi, som tilsammen bidrager til nye, mere inkluderende perspektiver på industrigrundes værdier og rolle i fremtidens byer.

Henriette Steiner

Henriette Steiner

Projektleder

hst@ign.ku.dk

Henriette Steiner interesserer sig for den måde, vi forstår og påvirkes af arkitekturen på, og arbejder aktivt på at nytænke den måde, vi forholder os til de byer og landskaber, vi har arvet fra det 20. århundrede. 

Henriette er lektor ved Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Hun er uddannet ph.d. i arkitekturhistorie og filosofi fra universitetet i Cambridge i Storbritannien og har være tilknyttet som forsker på arkitektskoler i Europa og USA, blandt andet på ETH Zürich i Schweiz og Massachusetts Institute of Technology (MIT) i USA.

Henriette har flere udgivelser bag sig, bl.a. Tower to Tower – Gigantism in Architecture and Digital Culture (MIT Press, 2020, skrevet sammen med Kristin Veel). Bogen udfordrer vores forestillinger om, at ’bigger is better’ i forhold til store, ikoniske skyskrabere, der tårner sig op over vores byer og forbinder sig i enorme digitale netværker. Henriette har senest udgivet bogen Touch in the Time of Corona – Reflections on Love, Care, and Vulnerability in the Pandemic (De Gruyter, 2021, skrevet sammen med Kristin Veel), som handler om rumlige og affektive konsekvenser af Covid-19-pandemien.

Jannie Rosenberg Bendsen

Jannie Rosenberg Bendsen

Arkitekturhistoriker og postdoc

jrb@ign.ku.dk

Jannie Rosenberg Bendsen (f. 1976) er uddannet cand. mag. og ph.d. fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet med en afhandling om arkitekturhistorieskrivning.

Hun er ansat som postdoc i projektet og på Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning på Københavns Universitet. Jannie er tidligere redaktør på fagbladet Arkitekten, har været postdoc på Arkitektskolen Aarhus og arbejdet i Slots- og Kulturstyrelsen.

Jannie har skrevet en række bøger med et særligt fokus på dansk arkitekturhistorie i det 20. århundrede og bygningsfredning, senest Drømmen om eget hus. Statslånshuse 1933-1959 (Strandberg Publishing, 2021)- link Drømmen om eget hus – Statslånshuse 1933-1959 – Strandberg Publishing A/S og Restaureringsarkitekt og arkitekturhistoriker: Statslånshusene viser, hvor spændende og gedigne huse man kan få trods begrænsninger – byrummonitor.dk bl.a. Tingbjerg – vision og virkelighed (Strandberg Publishing 2020) Tingbjerg – vision og virkelighed – Strandberg Publishing A/S og Fredet – Bygningsfredning i Danmark 1918-2018 (Strandberg Publishing 2018) Fredet – Bygningsfredning i Danmark 1918 til i dag – Strandberg Publishing A/S samt været redaktør på Form til velfærd (2017).

Mathilde Merolli

Mathilde Merolli

Kommunikation og presse

mem@ign.ku.dk

Mathilde er uddannet cand. mag. i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. Hun er ansat som kommunikationsmedarbejder på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Mathilde er optaget af krydsfeltet mellem narrative virkemidler og strategisk kommunikation. Hun har arbejdet flere år som tekstforfatter med speciale i NGO-kommunikation og har en stærk interesse for klimatilpasning i det globale syd.

Hun sidder i fondsbestyrelsen for den grønne humanitære organisation CARE Danmark, med hvilken hun var i Tanzania i seks måneder for dokumentere klimatilpasningsinitiativer for småbønder i landsbyer omkring Moshi.

 

Liv Løvetand

Liv Løvetand

Visuel kommunikation

llh@ign.ku.dk

Liv er uddannet designer fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (daværende Danmarks Designskole) i København.

Liv har været ansat på Københavns Universitet siden 2016, hvor hun underviser i designprocesser og visuel kommunikation. I sit arbejde som designer beskæftiger hun sig med arkitektur og grafisk design.

Frida Irving Søltoft

Frida Irving Søltoft

Projektmedarbejder

fis@ign.ku.dk

Frida er kandidatstuderende i landskabsarkitektur ved Københavns Universitet. Hun er opvokset på Østerbro i København og har været bosat forskellige steder i Mellemøsten, bl.a. i Palæstina, hvor hun arbejdede for filmfestivalen Days of Cinema.

Frida er optaget af køn og dets repræsentation i arkitekturen, byplanlægningen og botanikken. I den forbindelse har hun beskæftiget sig med navngivning af gader i Carlsberg Byen og navngivning af planter i den danske flora.

Mathilde Lundt Larsen

Mathilde Lundt Larsen

Projektmedarbejder

mll@ign.ku.dk

Mathilde er bachelor i landskabsarkitektur ved Københavns Universitet. Hun skrev sit bachelorprojekt om landskabsarkitekten Agnete Muusfeldts (1918-1991) virke med særlig fokus på hendes engagement for frodighed og beplantning og aktualitet i dag.

Mathilde er ansat som projektmedarbejder, hvor hun især arbejder med at søge og systematisere arkivmateriale.

Past and present students

  • Josefin Hilton
  • Helena Maria Berggren
  • Henrik Færgemann Hansen
  • Esther Rothe Urioste
  • Maja Styve
  • Linnea Sundstrøm
  • Ida Linnea Odds Holmstrup
  • Alida Helene Buch Hansen
  • Anne Pind

Advisory Board

Barbara Penner

Professor in Architectural Humanities, UCL London

 

Barbara Penner er professor i humanistisk arkitektur på Bartlett School of Architecture, UCL, i London. 

Barbara har skrevet og været medredaktør på en lang række bøger om køn, rum og arkitektur, bl.a. Bathroom (2013), Newlyweds on tour: Honeymooning in nineteenth-century America (2009), Ladies and gents: Public toilets and gender (2009), og Gender space architecture: An interdisciplinary introduction (1999). Hendes nuværende forskning beskræftiger sig med den amerikanske byplanlægger Cathrine Bauer Wurster, og hun skrev nyligt forordet til genudgivelsen af Modern Housing (University of Minnesota Press, 2020).

 

Meike Schalk

Associate Professor, KTH Stockholm

 

Meike Schalk er lektor i urban design og urban teori på School of Architecture Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm.

Meikes forskning kombinerer kritiske perspektiver med praksisorienterede metoder i diskurser omkring bæredygtighed, demokrati og inklusion i urban planlægning og design.

Hun har været medredaktør på flere bøger, herunder Caring for Communities (2019), Architecture and Culture: Styles of Queer Feminist Practices and Objects in Architecture (Taylor & Francis, 2017), og Feminist Futures of Spatial Practice: Materialisms, Activisms, Dialogues, Pedagogies, Projections (AADR, 2017).

 

Despina Stratigakos

Vice Provost for Inclusive Excellence, Professor of Architecture, University at Buffalo

 

Despina Stratigakos er viceforstander på University at Buffalo, USA.

Despinas forskning undersøger, hvordan magt og ideologier fungerer i arkitektur, om det er i skabelsen af hjemmets rum eller af verdensemperier. Hun har skrevet Hitler’s Northern Utopia: Building the New Order in Occupied Norway (2020), Where Are the Women Architects? (2016), Hitler at Home (2015) og A Women’s Berlin: Building the Modern City (2008), som vandt German Studies Association DAAD’s bogpris og Milka Bliznakov bogpris. Despina har også redigeret A Cultural History of the Home in the Modern Age (Bloomsbury 2020).