PH.D.-KURSUS: Architecture, Landscape and Gender: Rethinking Theory, Methodology and Practice

“Jeg deltog i kurset, fordi det er et af de sjældne ph.d.-kurser med fokus på køn – jeg ville ønske, at vi havde flere af disse! Jeg ønskede at. Møde ligesindede forskere inden for forskellige discipliner, som arbejder med fokus på køn og tværfaglighed. Kurset har givet mig teoretiske og metodiske værktøjer til at studere og analysere socio-tekniske infrastrukturer gennem en kønsline.”

– Valeria Borsotti, der deltog i kurset i efteråret 2021.

Tilmelding sker her på Københavns Universitets hjemmeside her

Tilmeldingsfrist 7. oktober 2022

Projektlederne for Kvinder i dansk arkitektur Svava Riesto og Henriette Steiner inviterer til et internationalt ph.d.-kursus ”Architecture, Landscape and Gender: Rethinking Theory, Methodology and Practice” i efteråret 2022. Kurset afholdes på Københavns Universitet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) og foregår d. 3-4 november og d. 16-18 november. Kurset er åbent for alle ph.d.-studerende, som er interesserede i at udforske spørgsmål om køn i deres arbejde med arkitektur, landskab og byplanlægning som en måde at gentænke metodiske, teoretiske og pædagogiske tilgange på.

”Kurset dyrkede vidensdeling enten gennem læsning, diskussioner, gåture eller oplæg. Kurset har vist mig, at en opmærksom, omsorgsfuld og nuanceret tilgang til at forstå og engagere mig i min egen situation gavner og nærer den måde, jeg forsker og skriver på. Det understøtter og udvikler også relationer på måder, der går ud over det, man kan betragte som selve arbejdet.”

– Sean Thomas Tyler, tidligere deltager i ph.d-kurset

Phd-kurset er hovedsagligt planlagt som en PowerPoint-free zone, da der bliver lagt vægt på dialog, hvor alle bidrager med deres særlige fagkundskab både individuelt og i grupper. Kurset svarer til 3 ECTS-point. 

Vi byder velkommen til ph.d.-studerende fra forskellige discipliner og baggrunde, fra designskoler samt fra kultur- eller bystudier, kunsthistorie, geografi eller andre beslægtede discipliner.

Vi glæder os til at høre fra jer!

Hvis du vil vide mere, kan du finde indlæg fra tidligere kurser under “NYT”.