LÆS ARTIKLEN “På vej mod en mere inkluderende arkitekturhistorie” i Landskab (PDF)
“Hvorfor er det nødvendigt at omskrive (landskabs)arkitekturhistorien?”
Sådan lyder det første spørgsmål i interviewet med vores projektledere Svava Riesto og Henriette Steiner i magasinet Landskab. Og svaret på spørgsmålet? Den korte version er, at vi har brug for en bredere forståelse af historien, som rækker længere end kanoniserede arkitekter og værker for at kunne skabe mere alsidige og inkluderende byer og landskaber i fremtiden. Vi mener, at det er vigtigt at kende, forstå og forholde os til det, som er der i forvejen, når vi skaber fremtidens velfærdslandskaber.
Vi skal bevæge os væk fra at fokusere på, hvem der har skabt det 20. århundredes arkitektur i Danmark, og i stedet undersøge hvordan vi har skabt den.
De fleste af os bor i, bevæger os igennem eller berører dansk arkitektur og design fra 1925-75 hver dag. I perioden tegnede arkitekter og byplanlægger den berømte Fingerplan for København, udviklede omfattende mængder arkitektur og tegnede møbler, som endnu fremstår æstetiske og anvendelige, endda ikoniske.
Når vi søger i arkiverne og fagbøger efter bidragsydere til udviklingen af velfærdssamfundets nye tænkemåder, bygnings- og livsformer, støder vi igen og igen på en håndfuld arkitekter. De fleste af dem mænd. Vi ved dog, at langt flere mennesker var med til at give form til hverdagslivet i det moderne Danmark.
Kvindernes bidrag til velfærdsstatens arkitektur er ofte sket i fællesskab med andre eller været mindre prestigefulde. Derfor er deres bidrag i mange tilfælde ikke kommet med i de officielle arkiver. Det gælder desuden også for mange mandlige arkitekter – men nu starter vi med kvinderne.” – citat fra artiklen
Vores forskning har lært os, at flere kvinder har ydet et vigtigt bidrag til dansk arkitektur. De første generationer af kvindelige arkitekter, landskabsarkitekter og byplanlæggere har bl.a. været med at formgive hverdagens omgivelser i deres arbejde med alt fra køkkener, bygningsarkitektur, landskaber og byplanlægning. De var tegnestueledere og undervisere, aktivister, skribenter og redaktører og var med til at skabe nytænkende inden- og udendørs rum, der imødekom den nye tids moderne livsformer.
At forstå kvindernes historie og deres relationer er vores indgangsvinkel til at forstå nogle de kræfter, der drev velfærdsarkitekturens tværfaglige arbejdsfællesskaber.” – citat fra artiklen
Vores forskningsprojekt undersøger kvinder, fordi de udgør en gruppe individer, som vi ved, har været afgørende bidragsydere til velfærdsarkitekturen. Vi håber, at vi, ved at betragte og forstå kvinderne historier, deres relationer og kontekster, vil få adgang til bedre viden om hele feltet.
Den viden, vi finder, kommer til at være afgørende for, hvordan vi skaber fremtidens mere hensynsfulde og inkluderende velfærdslandskaber.
____
Mange tak til redaktør Christina Capetillo for at dele vores forskning i bladet.
Tidsskriftet Landskab har i over 100 år formidlet viden om nordens landsarkitektoniske virke. Bladets redaktører tæller en lang række kvinder, som har ydet et vigtigt bidrag til den danske landskabsarkitektur. Vi kommer til at møde nogen af dem senere i projektet.
Besøg bladets hjemmeside her.
Recent Comments