Kildeskovshallen, Gentofte. Foto: Liv Løvetand Rahbek 2021
Vi har mødt Karen Secher og Tore Leifer fra Kulturen på P1 til en snak om alle de glemte kvinder, der dukker op, når vi graver i det 20. århundredes arkitektur i Danmark. Vi præsenterer dig her for et par temaer fra programmet. Interviewet er med projektleder Svava Riesto.
Fra bestik til motorveje
I det 20. århundrede sker opbygningen af det, som vi i dag kalder velfærdssamfundet. De danske arkitekter begyndte at designe alt fra bestik til stole, huse, skoler, butiksarkader, motorveje, sygehus til rådhuse. Velfærdsstatens massive arkitektoniske vækst har præget vores hverdagsomgivelser mere end nogen anden periode. Men hvad ved vi egentlig om denne transformation? I historiebøgerne kan vi få indtryk af, at det er den samme lille gruppe mænd, der har stået bag den. Det er imidlertid ikke en fyldestgørende fortælling. Med kvinderne som en linse ind i perioden kan vi få øje på en bredere og mere inkluderende arkitekturhistorie.
Hvorfor har kvinder ikke været mere tydelige?
Mange arkitekturhistoriske bøger og artikler har fokus på de store værker – de tydeligt designede bygningsværker, som trækker vores opmærksomhed til sig. Her finder vi naturligvis også enkelte kvindelige arkitekter. Men vi glemmer at nævne de bidragydere – kvinder såvel som mænd – der har beskæftiget sig med periodens byplanlægning og undervisning, i den offentlige debat og inden for landskabsarkitektur. I disse og mindre synlige hverv finder vi langt flere kvinder tidligere, end vi støder på dem inden for bygningsarkitektur.
Kildeskovshallen, Gentofte. Foto: Liv Løvetand Rahbek 2021
Kildeskovshallen er designet på tværs af køn og på tværs af faggrænser
Kildeskovshallen i Nordsjælland (opført 1967-1973) er et godt eksempel på en arkitektonisk bedrift, hvis ophav ikke kan tilskrives en enkelt person. Hallen blev tegnet som et hverdagsrum – i dag et mindesmærke for velfærdsperioden – for børn og idræt i samarbejde mellem bygningsarkitekterne Karen og Ebbe Clemmensen og landskabsarkitekten Agnete Muusfeldt. Muusfeldt var meget optaget af at bevare de store løvtræer på grunden for at bibeholde det frodige landskab, hvilket Clemmensen-parret realiserede ved at spejle træerne nærmest i bygningens søjlekonstruktion og de glasbeklædte facader.
Kildeskovshallen, Gentofte. Foto: Liv Løvetand Rahbek 2021
Arkitektur er ikke skabt af ét menneske men af mange
Kvinders manglende synlighed i den historiske formidling af det forrige århundredes arkitektur har formentlig også noget at gøre med, at arkitekturhistorikere har været præget af en romantisk forestilling om det kreative skabergeni. I vores forskningsprojekt har vi derimod valgt at fokusere på samarbejder. Det giver mening, når vi kigger nærmere på velfærdsstatens arkitektur. Der skal være nogen, der ved, hvor man placerer toiletter, hvordan man håndterer regnvandsopsamling og kan arbejde med æstetik. Det glemmer vi, når vi læser den traditionelle danske arkitekturhistorie.
Diversitet i fokus
Bruger vi kvinderne som linse ind i den danske arkitekturhistorie, får vi indsigt i de mange forskellige former for viden, der skal til, for at arkitektur, byrum og byer kan være inkluderende og svare til den diversitet af brugere, der er. I lyset af nutidens udfordringer som klimaforandringer, demokratisk krise, tab af biodiversitet og ulighed, er det væsentligt, at arkitekturens praksis er inkluderende – og at arkitekturhistorien undersøger diversitetsspørgsmål.
Recent Comments