LÆS ARTIKLEN “Kvinderne skal frem i arkitekturhistorien” af Grønt Miljø

I januar 2021 udkom fagbladet Grønt Miljø med artiklen Kvinderne skal frem i arkitekturhistorien. Artiklen, som er skrevet af redaktør Søren Holgersen, præsenterer vores forskningsprojekt og deler nyt om nogle af de landskabsarkitekter, som vi arbejder med i projektet. Man kan blandt andet læse om havearkitekt Agnete Muusfeldt og Anka Rasmussen, som er blandt nogle af de allertidligste kvinder inden for landskabsarkitektur i Danmark for godt 100 år siden.

Det er ikke fordi der ingen kvinder har været at nævne. Deres bidrag er bare ikke skrevet ind i historien, forklarer forskerholdet. En foreløbig optælling viser at over 60 kvinder har ydet væsentlige bidrag til dansk arkitektur 1925-1975. Det var ikke kun kvinder der fik afgang fra Arkitektskolen. Det var også kvinder der blev uddannet ved Landbohøjskolen, bl.a. Anka Rasmussen der havde egen praksis og skrev i internationale publikationer i 1930’erne. Og derpå forsvandt ud af historieskrivningen. – citat fra artiklen

Magasinet runder også havebrugskandidat Anna Weber. Weber, der levede fra 1893 til 1993, skrev i 1933 en bog om gardneruddannelsen. Værket undersøger, hvordan hendes kvindelige kolleger oplever at være kvinder i gartnerfaget. Hun er en af vores seneste bekendtskaber i projektet, og vi kommer til at dele flere fortællinger om hendes rolle i havearkitekturen, som landskabsarkitektur hed på hendes tid. Har du lyst til at læse hendes ret underholdende betragtninger, findes der enkelte eksemplarer i Odense, Aarhus og København.

Bogen giver et unikt indblik i tidens arbejdsforhold. Til spørgsmålene hører om kvinder har chancer som have- arkitekter og anlægsgartnere. 41 svarer ja til at de har chancer for at blive havearkitekter – hvad 1 af de 90 i øvrigt er. – citat fra artiklen

Anna Webers historie er vigtig for dansk arkitekturhistorie, fordi hun bryder med de opfattelser, som vi har af gartnerfaget i 1930’erne. Hun åbner for en verden af kvinder i overalls, der udfører hårdt fysisk arbejde, fordi de har en stor kærlighed til ‘det grønne’.

Weber var uddannet inden for plantepatologi og gartneri på Frederiksberg med en kandidatgrad i havebrug. I 1930’erne var gartneruddannelsen en forudsætning for at tage en havebrugseksamen og uddanne sig til havearkitekt (landskabsarkitekt i dag). Også arkitektuddannelsen krævede en håndværkeruddannelse for at blive optaget på Kunstakademiet.

Weber var i interesseret i sit fags opfattelse af køn, som hun udforsker gennem observationer og interviews med sine kolleger. Hun unders sig over, hvordan kvinder i gartnerfaget oplever netop det at være kvinde. Hendes spørgsmål handler om, hvordan kvinder i gartnerfaget oplever det at være kvinde. Webers undersøgelser vidner for det første om tilstedeværelsen af kvinder i arkitektfagene. Men bogens interviews med intet mindre end 89 kvindelige gartnere og bogens fotografier giver også et unikt og ofte ret underholdende indblik i landskabsarkitektfaget for knap 100 år siden.

Læs videre om Anna Weber og de tidlige kvinder inden for arkitektfagene i Grønt Miljøs artikel.

____

Mange tak til redaktør Søren Holgersen for at dele vores forskning i bladet. 

Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskaber samt deres historiske og kulturelle betydning. Besøg bladets hjemmeside her.